Kabelrender og udløbsledninger

Vi etablerer kabelrender og udløbsledninger

Kabelrender og udløbsledninger

Ved eksempelvis etablering af store offshore vindmølleparker og de tilhørende transformatorstationer kræver det, at kablerne lægges ned i havbunden, så de er beskyttede. Store søkabler til datatransmission mellem landsdele og lande skal også ligge i havbunden. Vi har udført opgaver, hvor vi har gravet kilometerlange render til kablerne og tildækket igen.


Med vores alsidig flåde kan vi grave kabelrender og udløbsledningsrender fra en dybde på -1.5 meter til - 20 meters dybde. Vi råder også over to Multicat’er, som med deres kraner og store dæksplads er ideale support fartøjer for dykkere, kabler, difusere og andet udstyr, når kabler og rør skal lægges.


Alle vores fartøjer er udstyret med PDS gravesystem, så gravning og tildækning af render sker med stor præcision.


Ud over PDS gravesystem råder vi også over to stk. PDS BargeVision systemer. BargeVision monteres på graveskibet og muliggør, at graveføreren scanner, kontrollerer og dokumenterer sit arbejde i real-time. Skal renden eksempelvis graves med mindst muligt anlæg, så kan graveføreren løbende kontrollere, at renden ikke falder sammen. Samtidig kan opgravede materialer, der sideflyttes og pejles, ses i survey med det samme. Det gør det hurtigt og nemt, når renden igen skal tildækkes.


Når graveføreren har tildækket en sektion af renden, så scannes området igen, og det sikres, at alle materialer er fjernet og at renden er helt tildækket.


Alle scanninger leveres efterfølgende til kunden som det samlede survey over hele den gravede kabelstrækning.


Referencer Læs mere om DBB Dredging